Besøg https://tryllefloejten.kbhbarn.kk.dk/ for opdaeret hjemmeside
Årsplan
Opdateret den 24. oktober 2019

pastedGraphic.png




Læreplan 2020/21


  1. Indledning 3
  2. Hvem er vi 4
  3. Det pædagogiske grundlag 5
    1. Børnesyn 5
    2. Dannelse og børneperspektiv 5
    3. Leg 6
    4. Læring 6
    5. Børnefællesskaber 7
  1. Pædagogisk læringsmiljø 8
  1. Retningsgivende eksempler på det pædagogiske grundlag 8
  2. Børn i udsatte positioner 9
  1. Socialt inkluderende praksisanalyse (SIP) 11
  1. Samarbejde med forældre om børns læring 12
  1. Inddragelse af lokalsamfundet 14
  1. Sammenhæng til børnehaveklassen 15
    1. Fra Tryllefløjtens børnehave til skole 15
  2. Organisering og børnemiljø 16
    1. Grupper 16
    1. Faciliteter 16
      1. Stueetage 16
      2. Tryllefløjtens 1.  sal 17
      3. Tryllefløjtens 2. Sal 18
      4. Uderum 18
    2. Aldersopdelte grupper: 18
    3. Børnemiljø 19
    4. Psykisk område 19
    5. Fysisk område 20
      1. Støj- og lydmiljø 20
      2. Belysning 20
      3. Indretning 20
      4. Sikkerhed 20
      5. Hygiejne 21
      6. Æstetisk område 21
  1. De 7 læringstemaer 22
    1. 22
    1. Tema-2: Sociale udvikling 23
    2. Tema-3: Kommunikation og sprog 25
    3. Tema-4: Krop,sanser og bevægelse 26
    4. Tema-5: Natur, udeliv og science 27
    5. Tema-6: Kultur, æstetik og fællesskab 29
    6. Tema-7: Sundhed og hygiejne 30
  1. Overgange 32
    1. Fra hjem til vuggestue/børnehave/basisgruppe 32
    2. Fra Tryllefløjtens vuggestue til småbørnsgruppen 32
    3. Fra Tryllefløjtens småbørnsgruppen i børnehaven til den ”store” børnehave 32
    1. Fra Tryllefløjtens ældste børnehavegruppe til skole 33
      1. 33
      2. 33
      3. 34
    2. Særligt for basisgruppen 34
  1. Demokrati i børnehøjde 35
  1. Pædagogiske metoder til brug for udvikling og evaluering af den pædagogiske praksis 36
  1. Pædagogisk dokumentation 36
  1. Godkendelse 37

Bilag 1 - Forældrebidrag tanker i bestyrelsen 38

Bilag 2 - Tanker om udvidet forældresamarbejde 39

1. Indledning

Velkommen til læsning af Tryllefløjtens læreplan.

Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde til understøttelse af  børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen er et levende dokument, som kort beskriver vores pædagogiske overvejelser og refleksioner med eksempler, der er retningsgivende for det daglige pædagogiske arbejde.

Læreplanen suppleres hvert år med årshjul for begivenheder og pædagogisk fokus for året, samt målrettede systematisk formulerede projektbeskrivelser med brug af ”tegn på læring” for hele institutionen samt for de  enkelte grupper med udgangspunkt i netop denne børnegruppe. Projektbeskrivelserne rummer og udvikler i forhold til alle læreplanstema i læreplanen.

Læreplanen evalueres 1 gang årligt.



Venlig hilsen                                                     Venlig hilsen 

Lise Garbers                                                     ________________________

leder af Tryllefløjten                                          formand for Bestyrelsen i Tryllefløjten

2. Hvem er vi

Tryllefløjten er en aldersintegreret institution for børn i alderen 0-6 år . 120 børn med 30 ansatte. Vi består af 2 vuggestuegrupper og 5 børnehavegrupper hvoraf den ene er en basisgruppe med 6 børn.

Vores pædagogiske profil er kendetegnet ved høj grad af faglighed, med fokus på nærvær og godt børnemiljø.

Vi har indenfor de rammer der udstikkes fokus på at skabe gode muligheder  for børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse hver dag. Dette gør vi ved at have fokus på de 5 centrale elementer (Børnesyn, Dannelse og børneperspektiv, leg, læring og børnefælleskaber) i det pædagogiske grundlag hele tiden. 

Ligeledes har vi en evaluerings-, erfarings- og refleksionskultur som understøtter det daglige samarbejde omkring det at skabe de bedst mulige udviklingsbetingelser for børnene i Tryllefløjten. 

Organisering, struktur og voksenfællesskabet omkring den pædagogiske opgave er i høj grad omdrejningspunktet for den daglige skabelse af, at alle børn får mulighed for at trives, lære, udvikle og dannes.

Vi formulerer vores kerneydelse som:

”At være medskabere af det gode børneliv med fokus på omsorg, nærvær og fællesskab” (pæd.dag 241015)

Vi formulerer vores fælles værdier for alle daglige relationer:

 ”Respekt, Tillid og nærvær, Omsorg og anerkendelse, Imødekommenhed, Åbenhed og dialog, Livsglæde og humor” (Læreplan18/19)

I Tryllefløjten har barnet krav på at møde voksne der er anerkendende, nærværende og tilstede i deres kontakt og som gør deres bedste for at skabe nogle gode udviklings- og læringsbetingelser for det enkelte barn under hensyn til barnets alder samt fysiske og psykiske formåen (Læreplan 18/19) 

  1. Det pædagogiske grundlag

De 5 centrale elementer: Børnesyn, Dannelse og børneperspektiv, leg, læring og børnefælleskaber

  1. Børnesyn

Det at være barn har en værdi i sig selv.

  • Barnet ses som et helt individ, hvor følelser, intellekt og krop har lige værdi og supplerer hinanden i udviklingsprocessen.
  • Barnet eksisterer i forhold til sine omgivelser og udvikler sig i samspil.
  • Barnet er fra fødslen kompetent til at deltage i livet, og behøver støtte til sine udviklingsmæssige udfordringer.
  • Barnet har en iboende nysgerrighed til at udforske og påvirke sin omverden med.
  • Barnet skal høres og tages alvorligt som led i starten på en dannelsesproces og demokratisk forståelse

Det skal være trygt at være barn i Tryllefløjten. 

Retningsangivende eksempel:

  • Tryghed – det første møde: Barnet mødes fra første dag åbent og fordomsfrit. Garderobepladsen er klar og de voksne modtager barnet med øjenkontakt og smil.  Hver dag derefter mødes barnet med navns nævnelse og nærværende kontakt. Barnet og forældrene mødes med en individuel afsked. 

Den voksnes opgave er (personalemøde 240419)

  • At være omstillingsparat og undesøgende i forhold til børnenes spor.
  • Indrette legestationer i forhold til børnenes interesser
  • kunne se og understøtte det enkelte barns udviklingspotentialer
  • Gribe samspil/kommunikation med barnet og anerkende barnets udspil
  • Skabe nærvær og arbejde med relationer voksen-barn, barn-barn.
  • Være fagligt velforberedte
  • Fokus på leg
    1. Dannelse og børneperspektiv

Barnet vil som aktiv deltager i hverdagen forankre værdier og viden i egen personlighed som rettesnor for at orientere sig i en verden som et hensynsfuldt, kritisk og demokratisk menneske.

Med udgangspunkt i barnesynet, som det er formuleret under punkt 3.1 vil barnet blive undestøttet til at blive et hensynsfuldt, kritisk og demokratisk menneske. Dette ved at møde barnet i øjenhøjde (rent fysisk), set, lyttet og forstået i forhold til alder, udvikling og handicap.

Ethvert møde med andre mennesker giver næring til læring om sig selv i forhold til hensynsfuldhed til andre, blive hørt og have en betydning.

Hverdagens små aktiviteter såsom samling, leg, samtale, konfliktløsning, borddækning, spisning i mindre gruppe mv. vil have stor betydning for fora hvor den voksne i Tryllefløjten kan understøtte dannelsen.

Retningsgivende eksempel:

  • Barn på 2 år til samling med 10 andre børn og 2 voksne. De voksne har lavet en kasse, hvorfra barnet trækker et dyr. Dyret er et symbol på en bestemt sang. Alle synger sangen.
  • Samme barn oplever ved samme samling at alle børn skal have frugt. Barnet tager fra en tallerken et stykke frugt og den voksne beder barnet om at sende tallerkenen videre til barnet ved siden af. Barnet ved siden af tager frugt og opfordres til at sende videre….ect...denne lille aktivitet gentages hver dag
  1. Leg

Legen har en værdi i sig selv og skal være en  gennemgående del af et dagtilbud. Legen er grundlæggende for børns sociale og personlige læring og udvikling. Legen fremmer fantasi, virkelyst, sprog, nysgerrrighed, sociale kompetencer, selværd og identitet. Nogen gange skal legen støttes, guides og rammesættes for at alle børn kan være med  og for at legen udvikler sig positivt for alle børn.

Tilretteanvisende eksempler:

  • Indretning: Legen understøttes af overskuelige ”legeøer” med til alderen hørende legetøj (alsidighed i udvalg)
  • Klar til leg: Legetøj stilles frem, således at legetøjet er tilgængeligt og klar til ibrugtagning. Opstillingen tager udgangspunkt i aldersgruppens alder og interesser.
  • Vokseninitieret leg(manuskript for legen kan i nogen tilfælde anvendes) Et barn har svært ved at komme i leg. Barnet understøttes ved at den voksne går foran barnet – tager barnet med i en leg og byder andre børn med i legen. Over tid kan den voksne være ved siden af barnet i legen og til sidst kan den voksne trække sig fra legen(gå bagved barnet).
    1. Læring

Læring sker gennem leg, relationer, planlagte aktiviteter, udforskning af naturen og ved at blive udfordret.

Mål:

  • Vi ønsker med udgangspunkt i viden om læring/didaktik, at støtte alle børn til nysgerrighed, udfoldelse af skaberglæde og undring.
  • Vi vil skabe positive relationer imellem barn og voksne, da vi mener de voksne spiller en afgørende rolle for børnenes læring og trivsel. 
  • Vi vil vedvarende reflektere over egen læring og erfaring, således at vi dygtiggøres i at håndtere og tage ansvar for at skabe det bedste læringsmiljø for børnene i Tryllefløjten. 
  • Vi ønsker at skabe et lærings- og udviklingsmiljø for børn i Tryllefløjten, hvor der er plads til flere veje til læring. 
  • Læring sker fx. igennem leg,relationer, planlagte aktiviteter og ved at blive udfordret.
  • Legen ses som væsentlig i små børns lærings- og dannelsesproces.

Læring i dagtilbud sker i en vekslen mellem blandt andet børneinitierede lege, voksen planlagte aktiviteter og rutinesituationer som fx frokosten. Det pædagogiske personales opgave er at føre børnene videre i deres sociale, emotionelle og kognitive udvikling. Alt giver næring til læring.

Retningsgivende eksempel:

  1. Positivt nærværende samspil

Samtale med barnet. Den voksne har ansigt til ansigt kontakt  til barnet. Lytter til barnet og giver det tid til at fortælle hvad barnet har at fortælle. Den voksne skaber muligheder for barnet at lære nyt i samtalen ved at åbne op for samtalen enten ved at gentage det barnet siger og spørge(ikke udspørge) nysgerrigt til barnet.  

  1. Positiv løsning af konflikter

Når den voksne hjælper børnene med at tage hensyn til hinanden og lære god konfliktløsning  skal den voksne tænke at alle involverede børn er i en læringssituation om det at skabe gode relationer og at konflikter gør os klogere på os selv.  Så vidt det er muligt løses konflikter ved udredning og erfaringskobling til tidligere erfaringer i samtale med barn/børn.

    1. Børnefællesskaber

Al leg, dannelse og læring sker i børnefællesskaber, som det pædagogiske personale sætter rammerne for. Relationer og venskaber er afgørende, hvor alle børn skal opleve at være en del af fællesskabet og blive respekteret og lyttet til. Dagtilbuddets børnefællessskaber skal skabe rum for at børn kan etablere venskaber på tværs af alder, køn og kultur og at mobning forebygges.

Retningsgivende eksempler:

  1. Etablering af venskaber:

Et barn ønsker at lege med et andet barn i en anden gruppe. Dette understøttes ved at barnet får mulighed for at lege i den anden gruppe/evt. flytte gruppe når der er plads.

Legepladsen er åben for leg imellem alle børn i hele institutionen.

  1. Fællesskabsunderstøttende aktiviteter:

Børnefællesskaberne styrkes ved fællesskabsunderstøttende samlinger i de enkelte grupper og hele institutionen om fredagen.

Voksen initierede lege som understøtter børnefællesskabet.

  1. Pædagogisk læringsmiljø

Børn lærer bedst i et trygt og omsorgsfuldt miljø, hvor der er voksne, som i mødet med det enkelte barn tilpasser forventninger og udfordringer i forhold til barnets alder og forudsætninger.

Der er flere måder at lære og udvikle sig på:

  • Læring og udvikling i legen. Barnet lærer i leg. Dette tages der højde for i de voksenstyrede aktiviteter, samt i indretning af børnemiljøet.
  • Læring og udvikling ved erfaring (learning by doing, John Dewey). Barnet skal selv have mulighed for at erfare i forhold til stigende alder. Barnet skal udfordres.
  • Læring i interaktionen mellem mennesker både i leg og planlagt aktivitet. Barnet lytter, ser, kommunikerer om og handler med. Læring foregår  i børnefællesskaber. Enten vokseninitierede eller børneinitierede fællesskaber.
  • Læring i samspil med de voksne. Den voksnes viden om ”zonen for nærmeste udvikling” (Lev Vygotskij) kommer i spil i voksen/barn relationen. Den voksne skal være bevidst om at støtte børn i udsatte positioner ved at gå foran - , ved siden af – eller bagved barnet.
  • Læring og udvikling støttes ved den måde rum- og udviklingsmiljø indrettes på. Børnene skal kunne overskue samt se egne spor i indretningen. Der lægges vægt på at skabe et trygt og stimulerende læringsmiljø.

Metoder og aktiviteter:

  • Vi gør vores yderste for at skabe plads og rum til legen. Vi imødekommer legens betydning for læringens kvalitet og som voksne skal vi være bevidste om den guidende, støttende og legeudviklende opgave vi har.
  • Positive relationer skabes i mødet mellem den voksne og barnet. Barnet mødes i Tryllefløjten af voksne der er bevidste om, hvordan de møder det enkelte barn. I mødet skabes anerkendelsen, undringen og nysgerrigheden for læring.
  • Alle børn i Tryllefløjten skal opleve, at de er velkomne hver dag.  Vi gør derfor meget ud af barnets første møde med Tryllefløjten hver dag. 
  • Udvikling af de voksnes egen læring og viden giver et godt udgangspunkt for at forstå og reflektere over at læringsstile er forskellige hos alle mennesker uanset alder. 
  • Børn i udsatte positioner støttes til at komme ind i stimulerende lleg og samspil i børnefællesskabet.
  1. Retningsgivende eksempler på det pædagogiske grundlag

Mål: At støtte børnenes leg

  • Børnemiljøet indrettes overskueligt med en fysisk klarhed, som gør det nemt for børnene at finde plads til leg og aktivitet i små grupper. F.eks. med små legerum i rummet, legestationer, og små opstillinger med legetøj.
  • Børn der har svært ved at komme i leg med andre børn støttes af de voksne f.eks. ved at den voksne står ved siden af barnet udenfor en leg og med barnets perspektiv støtter barnet til at blive aktiv deltager i legen.
  • De voksnes viden om barnets udfordringer i leg kan betyde at den voksne må gå foran barnet og vise vejen for den gode relation.

Mål: At støtte børnene til at blive selvstændige 

  • Selv at klare de personlige gøremål er en lang udviklingsproces for det lille barn og handler om, at barnet afprøver og hermed bliver mere selvstændig i forskellige alders- og udviklingsrelaterede aktiviteter. Barnet lærer at tage vare på sig selv og får styrket selvværdsfølelse.   
  • I praksis betyder det, at når barnet starter i vuggestuen, får det selv lov til at røre og spise maden, med hjælp fra personalet. Når barnet bliver lidt ældre, kan barnet selv øse mad op på tallerkenen, rydde op efter spisning, kravle op og ned af stolene, tage tøj af og på, hjælpe med at rydde op i legetøjet m.m.
  • I børnehavealderen kan barnet selv tage tøj af og på; men skal måske have lidt støtte til lynlåse og stramme sko. Barnet lærer her på et tidspunkt at tørre sig selv. Og måske kan barnet nu lære at hjælpe andre med tøj eller at finde ejendele.

Mål: At møde børn på deres udviklingsniveau 

  • Den pædagogiske indsats tager udgangspunkt i, hvordan det enkelte barns udvikling og dets særlige reaktionsmønstre. 
  • F.eks.: I Skattekisten som er Tryllefløjtens basisgruppe med børn med autisme, tilrettelægges et motiverende, ensartet, forudsigeligt miljø og en visuelt baseret og struktureret hverdag for børnene. Dette hjælper barnet til ikke at komme i tvivl om, hvad der forventes, samt hvilke handlemuligheder barnet har. Et overskueligt og ensartet læringsmiljø gør dagligdagen nemmere og mere tryg for barnet. 
  • Generelt er vi i Tryllefløjten bevidste om at struktur, forudsigelighed og visualisering har stor betydning for alle børn.
  • At støtte et barn i en udsat position:
  1. Vokseninitieret leg: 

Den voksne inviterer til leg med en mindre gruppe børn samt det barn, som befinder sig i en udsat position. Den voksne støtter barnets betydning i leg og i gruppe. 

  1. At støtte børnefællesskaber:

Struktur, organisering og plads til både vokseninitieret leg og børnenes egne lege.

    1. Børn i udsatte positioner

Inklusion og tidlig indsats  (børn i udsatte positioner)

Mål:

  • Alle børn skal udfordres og opleve mestring i lege og aktiviteter
  • At alle børn uanset - forudsætninger og baggrund – har oplevelsen af at være en del af et fællesskab.
  • At alle børn oplever at have glæde af og kunne bidrage til fællesskabets aktiviteter og relationer.
  • At lykkes med at børnene oplever at have en plads i fællesskabet og deraf et socialt udbytte.
  • At have fokus på alle børns trivsel og udvikling hver dag.

Metoder og aktiviteter

  • Pædagogerne vil arbejde med at skabe forudsætningerne for fællesskaberne ved at være
    • Autentiske voksne
    • Anerkendende
    • Fokus på barnets trivsel og hvem det er. Barnets trivsel vurderes hvert halve år. Denne trivselsvurdering sættes ind i en gruppekontekst, hvoraf der skabes handling imod det inkluderende fællesskab fra de voksnes side.
    • Miljøet indretter sig efter børnene (barnet ses i den kontekst det er i. De voksne ændrer så vidt muligt konteksten)
    • At dyrke de gode relationer børnene imellem
    • At skabe gode fortællinger om det enkelte barns betydning for fællesskabet.
  • Pædagogerne tager i deres syn på barnet udgangspunkt i barnets kompetencer og ikke dets mangler.
  • Institutionen har kontakt til et tværfagligt supportteam som med kort varsel yder support til institutionens personale.
  • Tryllefløjten har formøder med forældrene inden barnets start og indhenter samtykke til at få oplysninger fra eventuelt tidligere institution. 
  • Kontaktpædagogen til barnet laver i samarbejde med forældrene en handlingsplan for, hvad de voksne i henholdsvis hjem og institution kan gøre for at støtte barnets udvikling bedst muligt. 

Trivselsagenterne i hver gruppe sørger for at der er fokus på det enkelte barns trivsel. Såfremt et barn mistrives er det trivselsagentenes opgave at bringe barnets forhold i debat på team- trivsel- eller supportmøder, således at konteksten omkring barnet ændres og der gives de bedst mulige forhold for at barnet bringes i trivsel. Opgaven med at inddrage forældrene påhviler den enkelte kontaktpædagog.

  1. Socialt inkluderende praksisanalyse (SIP)

SIP-modellen bruges til analyse af inklusionens dilemma. Ved denne model anskues blandt andet hvad der giver adgang til deltagelse og hvilke inkluderende handlingsalternativer der findes.

Retningsgivende eksempler på pædagogiske tiltag og handling:

  • Små grupper
  • Alle børn har en primær og sekundær voksen, som har fokus på barnets trivsel.
  • Strukturerede aktiviteter/projekter til understøttelse af barnets udvikling
  • Visuelle anvisninger i stedet for verbale anvisninger
  • Adgang til leg med børn i andre grupper
  • Struktureret leg
  • Indretning af et overskueligt legemiljø/legeøer/rum.
  • Særligt for Skattekistens børn: lave handlingsplan hvori mål for inklusion beskrives for den enkelte.
  • Anerkendelse
  • Spejling som metode til at møde barnets følelser og adfærd.
  • TOPI. Børnenes trivsel vurderes 2 gange årligt med støtte fra et elektronisk redskab TOPI.
  • I efteråret laves en 5-års status for alle kommende skolebørn. Møder holdes med forældrene og der aftales fokus for det enkelte barns sidste 7-8 måneder i institutionen.
  • Anvendelse af ”vækstmodellen” sammen med forældrene og i personaleteams

Alle ansatte i Tryllefløjten tager vare på at sætte så tidligt ind som overhovedet muligt med særlig støtte og opmærksomhed ved brug af ovenstående aktiviteter


  1. Samarbejde med forældre om børns læring

Forældrepartnerskab er i centrum for det stærke samarbejde med forældre om børnenes læring.

Forudsætningen for at skabe en god udvikling for børnene er at forældre og institution indgår i et tæt og ligeværdigt samarbejde om det enkelte barns udvikling og trivsel.

Vi ønsker i Tryllefløjten at fremme samarbejdet omkring barnets udvikling.

Mål:

  • Barnets udvikling og trivsel er udgangspunkt
  • Forældre og personale kan rådgive og søge hjælp hos hinanden i deres fælles ansvar for barnet
  • Partnerne vil det bedste for barnet
  • Fælles forståelse for at hver part kan bidrage forskelligt til barnets trivsel og udvikling.
  • Forældrenes viden om barnet skal bruges 
  • Begge parter må undres eller glædes over hinandens adfærd.
  • Barnet anskues som en del af en helhed (afhængig af kontekst)
  • Forældre en ressource ift. Samarbejdet om deres børn, og skal ses som en del af et partnerskab.

Metoder og aktiviteter:

  • Det første møde med Tryllefløjten. Nye forældre inviteres til en samtale med de nære omsorgsvoksne i institutionen inden barnet starter. 
  • Hverdagssamtalen prioriteres således, at smalltalk og anden kort information gives i garderoben.
  • Forældremødet. Forældrene inddrages i forældremøderne ved at åben dagsorden for input fra forældre.
  • Forældresamtalen v. barnets 5. År. Samtalen har en fast struktur med indkald, dagsorden og efterfølgende referat samt handleplan for det enkelte barn
  • Forældresamtalen v. barnets årsdag. Samtalen forløber som ovenfor anført (iværksættes i 2015)
  • Dagsorden til samtale med forældrene, samt inddragelse i handlingsplan er en forudsætning for partnerskabets betydning.

Etisk regelsæt for forældrepartnerskabet

  • Vi sætter en tydelig ramme for samtalen med dagsorden, lokalebooking og kaffe/te.
  • Vi møder forældrene med stor respekt for deres relation og viden om eget barn.
  • Vi skaber rolige rammer for at de voksne kan tale sammen om barnets trivsel uden at andre børn, andre forældre, eller barnet lytter med.
  • Skal der siges noget som er foruroligende for forældrene skal det lige vendes med leder således at det pædagogiske personale har opbakning.
  • Det er vigtigt at der er klarhed og tydelighed i vores budskab til forældrene, således at der kan stilles spørgsmål fra forældrene.
  • Vi følger op på de aftaler vi laver omkring barnet.
  • Det er vores opgave at skabe tillid og tryghed i samtalen.
  • Det er vores opgave at skrive et kort referat af samtalen, og give et til forældrene.

Retningsgivende eksempel:

I første samtale med forældre til et barn, som det pædagogiske personale har udviklingsbekymringer om, mødes forældrene med en afdækkende tilgang. Det pædagogiske personale og forældrene ser barnet I forskellige kontekster. Ved at afdække barnets ressourcer finder vi sammen frem til mulighederne for at understøtte barnet bedst muligt I hjem og daginstitution. (metoden kaldes vækstmodellen)

Der er et igangværende samarbejde imellem Bestyrelse og personalegruppen vedr. udvidelsen af samarbejdet (bilag 1 og 2).

  1. Inddragelse af lokalsamfundet

Lokalsamfundet inddrages:

  • brug af nærliggende skolers tilbud om deltagelse
  • besøg på nærliggende legepladser 
  • bruger lokale tilbud om kulturelle oplevelser i Valby (Kulturhuset)

Inddragelse af lokalsamfundet er et område Tryllefløjten bør fokusere på i et af de kommende år. Dette er igangsat i proces med Bestyrelsen og personalegruppen(bilag 1 og 2).

  1. Sammenhæng til børnehaveklassen

I Tryllefløjten har vi med vores aldersopdelte børnegrupper også en gruppe for de ældste børn. 

I Verdensrummet, som rummer denne gruppe er indretning og legetøj målrettet aldersgruppen 5-6 år. 

I det daglige arbejde med gruppen understøttes disse i deres sociale, sproglige og personlige kompetencer.

I dette år understøttes børnene i stigende grad  til  at blive selvhjulpne med tøj og toilet, at kunne håndtere mindre konflikter selv eller kalde på en voksen til hjælp, samt kunne agere i en gruppe på 22 børn til en samling.

Forældre og pædagoger laver overdragelsesdokument via KBH Barn, som danner grundlag for samtale rundt om alle børn i efteråret før skolestart. I samtalen lægges der vægt på understøttelse af barnets sociale-, sproglige- og personlige kompentencer i perioden indtil start i KKFO.

  1. Fra Tryllefløjtens børnehave til skole

Tryllefløjten sender børn videre til flere forskellige skoler i området.

Vi har fokus på denne overgang.

Vi formidler materiale videre fra de omkringliggende skoler til forældre med kommende skolebørn. 

I storbørnsgruppen holder vi en storbørnsfest i foråret (inden SFO start). Børn og voksne i gruppen får sagt farvel til hinanden. På barnets sidste dag udleveres barnets mappe. Mappen har fulgt barnet gennem dets tid i Tryllefløjten. Der holdes taler og der synges farvelsang for den der skal videre i skole.

Vi er forpligtigede til at lave en helhedsvurdering ved barnets 5. år og i praksis laver vi en vurdering af barnet i efteråret før forventet skolestart. Denne helhedsvurdering inddrages forældre til barnet i ved forældresamtalen op til skoletilmelding. 

Ved skolestart er vi forpligtigede til at videregive oplysninger omkring barnet såfremt barnet har haft støttepædagog, har været forpligtiget til særlig sprogstøtte ifølge loven eller andet som vi finder væsentligt, af hensyn til barnets fortsatte trivsel i det nye miljø, at give videre til barnets kommende omsorgspersoner. Ingen informationer gives videre uden forældrenes samtykke.

(læs også afsnit om overgange - som giver retningsanvisende praksis).

  1. Organisering og børnemiljø

120 børn fordelt i 7 grupper med et voksenteam bestående af 3 pædagogisk personale i børnehaven og 4 pædagogisk personale i vuggestuen.

  1. Grupper
  • Vuggestuen (0-3 år)
    • Stjerneskuddet med 13 børn / 4 voksne
    • Solstrålen med 13 børn / 4 voksne
  • Børnehaven (3-6 år)
    • Skattekisten med 6 børn (3-7år) med autisme / 3 voksne
    • Græshopperne med 16-22 børn, yngste børnehavebørn/ 3 voksne
    • Ønske Øen med 22 børn, mellemgruppe/ 3 voksne
    • Mælkevejen med 22 børn mellemgruppe/ 3 voksne
    • Verdensrummet med 22 børn, ældste børnehavebørn/ 3 voksne

Til hver gruppe er et grupperum indrettet til netop denne aldersgruppe. Hvert rum har sit eget navn, således at børn og voksne har et fælles sprog om husets rum. Dette er rart, når vi skal finde rundt i huset.

Hver gruppe har fokus på at arbejde med læringsmiljøet, således at rummene fremstår struktureret og tydelige i opdeling og indretning. Dette giver børnene en mulighed for at orientere sig i rum til leg og aktivitet for det enkelte barn. Rummene fremstår indbydende og overskuelige.

    1. Faciliteter
      1. Stueetage
  • Mælkevejen

Grupperum til børn i alderen 4-5 år (fleksibelt i perioder ned til 3-4 år)

Mælkevejen arbejder med kreativitet, fortælling og leg.

Der er indrettet små legeøer i rummet, som giver børnene et godt overblik over legetøjets placering og funktion.

Til rummet hører et mindre rum, som er indrettet som relations værksted. Her foregår der mange alsidige aktiviteter med mindre grupper af børn.

Endvidere er husets malerværksted beliggende i tilknytning til Mælkevejen. Malerværkstedet bruges af alle grupper.

  • Køkken.

Køkkenet er indrettet som et produktionskøkken, og det er derfor ikke beregnet til børn.

Her laves der hver dag sund mad til alle børn af 2 kompetente køkkenansatte.

  • Verdensrummet (Grupperum til de ældste børn (Astronauterne) – årets kommende skolebørn.

I ”Verdensrummet” er ydermere indrettet et bandrum til børn og indeholder desuden ”voksen-instrumenter” til voksenstyret sang- og musikpædagogisk aktivitet. De øvrige rum tilknyttet ”Verdensrummet” indrettes efter årstid og børneinteresser (eks. Playmobil, bibliotek, natur og konstruktion). Igennem særligt tilrettelagt projekter arbejdes der med de kompetencer, der er vigtige at besidde ved skole- og fritidshjemsstart. Børnenes hele udvikling vurderes i samarbejde med forældrene ved 5-års alderen og her vurderes også barnets parathed til skole.

  • Skattekisten

Er indrettet til vores basisgruppe. Her arbejdes der med autismepædagogik. Pædagogikken tager udgangspunkt i børn med autismes særlige behov. Dagen er meget struktureret og der er lagt vægt på visuel tilrettelæggelse af forløb og aktiviteter, samt nedtoning af verbale beskeder og forklaringer. Det vægtes højt, at børnene oplever sig deltagende i børnefællesskaber i deres egen lille gruppe, men også at de kan deltage i enkelte forløb med den øvrige børnegruppe i Tryllefløjten. Det er muligt for børn fra den øvrige børnehave at deltage i aktiviteter med basisgruppens børn. 

Lokalerne er lyse og indrettet med små rum i rummet, hvortil der hører bestemte aktiviteter.

    1. Tryllefløjtens 1.  sal
  • Solstrålen og Stjerneskuddet

Er vores 2 vuggestuerum. Her arbejdes der særligt med omsorg og nærvær for at skabe en så tryg start for det lille nye vuggestuebarn som muligt. De 2 stuer laver både aktiviteter for stuens egne børn, og i samarbejde med den anden stue. Der arbejdes særligt meget med sprog, kreativitet og leg.

Vuggestuebørnene leger tit med puder og fysisk udfoldelse i det tilstødende rum. En stor del af vuggestuen er med til fælles samling sammen med børnehaven hver fredag. Personalet samarbejder ligeledes med Børnehaven om overgangen fra vuggestue til børnehave.

Indretningen med væghængte klapborde og madrasser underbygger vores tanker om at læring skal foregå i børnehøjde og udfra børnenes perspektiv.

Vuggestuerne er indrettet med overskuelige legeøer. 

  • Tumlesalen

Er et dejligt lyst rum med masser af muligheder, som forbinder Ønskeøen og Vuggestuen. Her kan leges både stille og vildt. De fleste grupper ”låner” rummet på planlagte tidspunkter. Der laves så rytmik, anden bevægelsesleg eller leg. 

Rummet er indrettet med god gulvplads og med materialer til bevægelsesleg placeret i det ene hjørne.

  • Sprogværkstedet

Sprogværkstedet er et lille rum i tilknytning til Tumlesalen. Rummet bruges til aktiviteter i mindre grupper sammen med voksne.

Til dagligt bruges rummet til Ønskeøens samling samt af en enkelt gruppe fra Ønskeøen til spisning.

Rummet er indrettet med et bord, et tv med dvd, bøger og hylder med materiale vedrørende sprogunderstøttende aktiviteter, teori om sprog og sprogvurdering.

  • Ønskeøen

Grupperum til de mellemste børn i børnehaven.

Der arbejdes med kreativitet og fortælling som en vigtig del af den sproglige opmærksomhed.

I rummene er der lavet ”legeøer”, så børnene kan lege i mindre grupper. Dette giver ro og tid til fordybelse i legen og deraf mulighed for at skabe positive relationer, samt ro til forståelse for hinanden og udvikling af sociale kompetencer.

Til Ønskeøen er knyttet en indendørs rutsjebane som fører børnene ned til stueetagen. Den er meget populær og er ofte en god anledning til at få lært ”at vente på tur”.

  • Græshopperne

Er grupperummet til de små børnehavebørn (2-3 år). Her er dagen struktureret sådan at der er forudsigelighed og overskuelighed for børnene. Dagsrytmen (samling, aktivitet, frokost, søvn og frugt) er kendt af alle og varierer med forskellige aktiviteter (rytmik, maling og ture) i løbet af ugen. Gennem leg og læring udvikles og understøttes børnenes sociale kompetencer, selvværd, selvstændighed og kreativitet. Grupperummet er indrettet efter børnenes alder med legetøj og små rum for begyndende rolleleg.

De voksne samarbejder med de andre teams i børnehaven i forhold til overgange og er med til fælles samling hver fredag.

Vi oplever at denne gruppe er en god overgang fra vuggestuens beskyttende miljø med små grupper og flere voksne, til børnehavens mindre beskyttende miljø med flere børn og færre voksne.  Vi ser små børn vokse i deres eget tempo til at kunne klare overgang med ble, sut og søvn, støj, bevægelse og leg. 

Det er i denne gruppe barnet sprogvurderes ved 3-års alderen

      1. Tryllefløjtens 2. Sal
  • Personalerum, Samtalerum, kontor

Disse 3 rum er ikke beregnet til og bruges ikke til børnene.

      1. Uderum 

Til Tryllefløjten hører 2 legepladser.

  • 1 legeplads ved hovedindgangen kaldet ”Den store legeplads”
  • 1 legeplads ved indgang til Skattekisten og Verdensrummet kaldet ”Den lille legeplads”

Begge legepladser er indrettet med legeredskaber svarende til den alder børnene i Tryllefløjten har.  

    1. Aldersopdelte grupper:

Vi har arbejdet med aldersopdelte grupper i 4 af børnehavens grupper siden september 2007. Dette oplever vi giver ro og overskuelighed for det enkelte barn til udvikling og læring i egen aldersgruppe.

Samtidig oplever vi generelt at det styrker den pædagogiske indsats.

Vi giver plads til at der kan dannes relationer på tværs af grupperne, således at venskaber imellem børn styrkes.

Vi er med aldersopdelte grupper opmærksomme på overgange mellem grupperne og tæt samarbejde imellem de enkelte teams i de 3 grupper har stor betydning. 

Vi har særligt fokus på overgange for børn med særlige behov, således at disse børn får en kontinuitet i deres udviklingsforløb. 

Vi sætter jævnligt fokus på at lave alderssvarende legemiljøer til børnene. Vi oplever at vi siden vores studietur til Firenze i 2015, jævnligt revurderer vores legemiljøer til støtte for børnenes læring. Børnene inddrages forskelligt afhængigt af deres alder i denne proces.

Som ansat bliver vi dygtige til netop en bestemt aldersgruppe og dette oplever vi som en styrke i forhold til at støtte det enkelte barns udvikling sammenholdt med at overgange fra gruppe til gruppe prioriteres højt.

Vi oplever, at det enkelte barn generelt profiterer udviklingsmæssigt af at møde forskellige voksne i deres børnehavetid. 

    1. Børnemiljø

2008 Børnemiljøvurdering. Spørgeskema og interviews.

2012 Siden 2012 har der i hvert team været en trivselsagent, med særligt ansvar for at sætte fokus på de enkelte børns trivsel i børnegrupperne – herunder at skabe gode trivselsmiljøer i børnegrupperne, samt at sætte dette på dagsordenen på teams-, afdelings- og personalemøder. Trivselsagenterne har Kvartalsvise møder med leder.

2013 Drenges leg og trivsel Spørgeskema og interviews

2014 Belysning og indretning af legeøer. Fokus på konteksten barnet er i fremfor det enkelte barn.

2015 Trivselsvurdering, Støj, indretning, børneinddragelse i dokumentation og børnedemokrati.

2016 Trivselsvurdering på det enkelte barn: TOPI, 5 årsstatus (siden 2010),  

2017 Børnemiljøvurdering. Spørgeskema og interviews.

2018/2019/2020 Opfølgning  på indretningens betydning for stimulering af børns læring.

Fokus har været:

  • Siden 2012 har der i hvert team været en trivselsagent, som har særligt ansvar for at sætte fokus på de enkelte børns trivsel i børnegrupperne. 
  • Trivselsagenterne har ansvar for at skabe gode børnemiljøer i børnegrupperne, samt at sætte dette på dagsordenen på teams- afdelings – og personalemøderne.
  • Trivselsagenterne holder møde med leder 4 gange årligt.
    1. Psykisk område
  • Veltilpashed, fællesskabsfølelse og venskabsfølelse. Gode måltider i små grupper. Inddragelse af børnene ved små opgaver f.eks. afhentning af mad.
  • Gode overgange i hverdagen (både imellem grupperne, fra aktivitet til aktivitet og til og fra Tryllefløjten med andre pasningstilbud) 
  • Makkerpar i Ønskeøen og Mælkevejen. Generelt har vi fokus fokus på relationers og venskabers betydning for det enkelte barn.
  • Demokrati i børnehøjde. Høre barnets stemme.
  • Værdsættelse af en god omgangstone og brug af glæden for at skabe gode stemninger.
  • Vi ser en styrke i børnenes forskellighed og har jævnligt fokus på inkluderende aktiviteter for børn som kan have det svært.

Læringsbillede: 

Det er formiddag i vuggestuen. Anna er færdig med at spise og vil gerne ned at lege. Den voksne, som sidder ved siden af hende fortæller at hun skal lægge sin hagesmæk under rullebordet først. Hun går hen til skrællespanden og vil smide sin hagesmæk i. Den voksne hjælper hende med at lægge sin hagesmæk under rullebordet. Næste dag lægger hun selv stolt sin hagesmæk under rullebordet.

At børnene får lov til at blive inddraget og være selvhjulpne giver dem nogle gode oplevelser og læring om egen værd. 

    1. Fysisk område
      1. Støj- og lydmiljø

Fokus på hvordan lyd påvirker vores ører. F.eks.: hvor højt kan man skrue op for musikken ved at have en max grænse, skabe rolige stemninger i grupperne, sætte sig selv som model for stemmeniveau.

Vi har i en gruppe haft et støjøre (lyser rødt ved høj støj) 

      1. Belysning

Hele huset er gennemgået for belysningsbehov, Således at huset indeholder lyskilder både de kunstige og de naturlige i rigt omfang. Lyskilders betydning for fysisk velbefindende er i fokus 1 gang årligt.

      1. Indretning

Både før og efter vores studietur i Firenze har vi løbende fokus på indretning, som den 3. pædagog.

Tydelig ruminddeling i legemiljøer tilpasset børnenes alder og børnegruppens samlede interesser.

Den tydelige indretning giver børnene overskud til at blive mere selvstændige i leg og tilgang til aktiviteter.

Vi ønsker at skabe ro, bedre vilkår for at danne legerelationer samt genere mindre støj ved indretning med tydelige legeøer.

I 2017 vil der være fokus på Indgangspartiet, Tumlesalen og Mælkevejen, hvor vi vil forsøge at inddrage en indretningsarkitekt/konsulent. I denne forbindelse vil vi arbejde med at skabe så mange rum som muligt som er indbydende og tager imod de personer som skal være der.

Sprog- og malerværksted har en høj grad af overskuelighed og struktur. Dette er en tilgang vi tilstræber i alle grupper.

      1. Sikkerhed
  • Høj grad af sikkerhed for børnene ved indretning. 
  • Forebyggelse af ulykker på legepladsen.  Generel opmærksomhed på tilstand af net og legeredskaber.
  • Legetøj, der er gået i stykker kasseres.
  • Gennemgang af legepladsen før børn sendes ud på den. 
  • Indkøber godkendt legetøj.
      1. Hygiejne
  • Forebyggelse af sygdomme
  • Give forældrene besked om enkelttilfælde med sygdom, således at der kan forebygges.
  • Høj grad af håndhygiejne for at forebygge sygdom
  • Alt personale, børn og deres forældre er blevet opfordret til, at vaske barnets hænder, når barnet kommer og inden det går hjem siden sommeren 2012.
  • Der vaskes hænder før vi spiser og efter toiletbesøg.
    1. Æstetisk område 
  • vedligeholdelse af vægge og gulve. Opsætning af børnekunst og billeder i børnehøjde.  Oprydning og overskuelighed af legetøj.
  • Indretning af grupperum til de børn som skal bruge rummet.
  • Indretning af indgangspartiet som medskaber til fortællingen om børnemiljøet.
  • Oprydning og overskuelighed af legetøj.
  • Billeder i børnehøjde.: F.eks.: Pædagogen hænger så vidt muligt billederne af børnene i børnehøjde. Da alle billederne af børnene kommer ned i børnehøjde står flere børn i kø for at se billederne. Der blev talt om, hvem der på billederne, hvad de laver, og hvem der har fødselsdag.
  • Det er tydeligt at se, at børnene nyder at se sig selv og hinanden. Det skaber samtaler blandt børn, og giver dem en følelse af, at vuggestuen er deres sted.

Legepladsen er blevet udviklet løbende til at være et udfordrende legemiljø for alle aldre og behov. 

  1. De 7 læringstemaer

Læringstema er en fast del af læreplanens indhold og er i denne sammenhæng beskrevet hver for sig.

I Tryllefløjten arbejdes der med et fælles fokus hvert år. I 2017 er det f.eks. emnet: ”Science i børnehøjde” Personalet får input og viden i forhold til det overordnede tema og hvert team udarbejder en projektplan med ”tegn på læring” fra EVA som projektskitse. Heri indgår der også systematisk evaluering og opsamling af ny viden.

I hverdagen og under projektforløb med årlige fokus spiller temaerne sammen. Det levede liv og den udførte pædagogik i Tryllefløjten er langt mere kompleks og som pædagog vil man ofte ikke skille læringstemaerne ad; men beskrivelserne nedenfor er en måde at se enkeltdele af en helhed på.

  1. 10.1.Tema 1: Alsidig personlig udvikling

Mål:  Vi arbejder med at:

  • støtte børnene i udvikling af positiv selvopfattelse og tillid til andre.
  • støtte børnene i udvikling af nysgerrighed, selvbeherskelse, udholdenhed og evne til at motivere sig selv.
  • støtte børnene i udvikling af en begyndende forestilling om sig selv og udvikling af egen identitet.
  • støtte børnene I at opleve sig som en del af et fællesskab. (det lille og det store fælleskab)
  • støtte børnenes selvstændighed (af- og påklædning, spisning mv.)

Eksempler:

  • 0-3 år: På børnenes garderober er der et billede af det enkelte barn. Dette giver barnet en mulighed for at se sig selv som en del af en helhed. Mange billeder, men kun et der er mig og jeg hedder .... Det kan give barnet tryghed og kompetence til at vide og finde sin egen garderobe og sit eget tøj
  • 3-6 år:  På børnenes garderober sidder barnets navn. Dette giver barnet en fornemmelse af at høre til og det kan se at navnet er en del af mig. Mit navn kan skrives med bogstaver og inden barnet går ud af børnehaven arbejder vi på at barnet selv kan skrive sit navn.
  • Basisgruppen 3-6 år: legetræning som er struktureret træning i socialt samspil eller selvstændige opgaver. Til legetræning er der af og til børn fra den øvrige børnehave som deltager. 

Metoder og aktiviteter

  • Vi prioriterer tid til børnenes mapper med tegninger og oplevelser fra dets færden i Tryllefløjten.
  • Vi hænger tegninger og fotos op, så børnene ser spor af sig selv i miljøet det er i.
  • Barnet kan se billeder af sig selv flere steder i huset.
  • Vi arbejder med små grupper, hvor der er plads til fordybelse og støtte af den enkelte
  • Vi holder samlinger, hvor børnene ser og er opmærksomme på hinanden.
  • Barnet får i mange sammenhænge mulighed for at være aktiv deltager i leg, samtale eller anden aktivitet.
  • Vi laver projekter, hvor den enkelte har betydning for helheden (eks.: Drama, sang, hjemmefotos, billedkollager mv.) 
  • Barnet bliver mødt, set og anerkendt.
    1. Tema-2: Sociale udvikling

Mål: Vi arbejder med at:

  • Udvikle  empati
    • Ved at arbejde med ligeværdighed i mødet med hinanden uanset alder.
    • Se og synliggøre forståelsen af andres behov.
  • Udvikle Social handlen
    • ved at skabe nogle gode og positive legerelationer mellem børnene. 
  • Udvikle bevidst konfliktløsning. 
    • I en hverdag med mange børn samlet i en institution foregår der mange konflikter om bla. legetøj. Med udgangspunkt i den aktuelle situation og de involverede børns alder og udvikling anvender vi aktiv konfliktløsning
    • Arbejde med spejling af barnets følelser.
  • Udvikle tilknytning og samhørighed.
    • Ved at børnene får en nær tilknytning til både børn og voksne i hele vuggestuen eller børnehaven.
    • at ville støtte børnene i at lege godt sammen. 

Eksempler:

  • 0-3 år: Barnet græder og vil have et stykke legetøj som et andet barn har. Den voksne siger tålmodigt til barnet at det ikke kan få lige det stykke legetøj som det andet barn har. Det kan få et andet stykke legetøj som ligner. Barnet kaster sig ned på gulvet. Den voksne siger til barnet: “Hov der blev du ked af det og det er ok” Den voksne venter til barnets vrede- og frustrationsudbrud er ovre. Det andet barn har forladt det eftertragtede stykke legetøj. Den voksne siger: ”Se nu kan du godt få det, han er færdig med at lege med det”
  • 3-6 år: 2 børn kommer hen til den samme cykel og river i hver sin ende af den. Slår hinanden for at få cyklen. Begge græder. Den voksne får de 2 børn til at kigge på hinanden og se hinandens tårer og bliver også spurgt om det er rart at blive slået. Nej det er det så ikke. Børnene kigger lidt på hinanden og roen er faldet over stedet. Børnene og den voksne finder en løsning. Det kan være det ender med at de kan være 2 på cyklen. Inden barnet går ud af børnehaven har det prøvet at løse en eller flere af den slags konflikter

Metoder og aktiviteter:

  • Vi vil være det gode eksempel.
    • Ved at være nærværende og anerkendende i vores tilgang til børnenes behov for at knytte venskaber og lege fælleslege vil vi i Tryllefløjten fortsætte med mange af de socialt kompetence givende aktiviteter vi laver med børnene. At være i daginstitution er en læring i social kompetence hele tiden.
  • Vi vil støtte og motivere det enkelte barn til at indgå i sociale fællesskaber og til at knytte sig til jævnaldrende børn og til de voksne.
    • Vi vil skabe og dyrke gode venskaber imellem børnene. Bla. Ved at opfordre til hjemmebesøg.
  • Vi vil arbejde inkluderende. 
    • Vi understøtter børnenes legerelationer i deres egen igangsatte leg
    • Vi går ind i konflikten mellem børnene og sætter ord på denne.  Vi vil hjælpe børnene med at bruge det talte sprog i stedet for at slå. Lade det være helt i orden at sige fra ved hjælp af sætninger som ”Lad være” ” det er min” og vise at det er i orden at blive sur med kroppen.
  • Vi vil lade børnene løse deres egne konflikter i forhold til stigende alder og kompetence for konfliktløsning
    • Vi sætter gang i aktiviteter/lege i mindre grupper. Aktiviteterne kan være: højtlæsning/kigge i bøger, lege med Lego, leg i telt, leg med puder etc.
    • fokus på børnenes legerelationer, når vi skal danne grupper til aktiviteter og ture..
  • Vi vil understøtte de sociale relationer ved, at lave aktiviteter på tværs af grupper 
    • Vi vil gøre brug af sang og musik, da dette er et stærkt middel til skabelsen af fællesskabsfølelse og opløsning af en eventuel sproglig barriere hos det enkelte barn.
    • Lære børnene at de er vigtige for fælleskabet f.eks. ved borddækning til måltider.
    • Indrette rum således at de giver plads til lege i små grupper.
    • Vi har trivselsagenter i hvert team som har til opgave at fastholde os i det psykiske børnemiljø og de gode relationer for det enkelte barn.
    • Vi vil sætte ord på det fælles 3.(relationen).

Særligt for vuggestuen:

  • Vi vil lade døren mellem de 2 vuggestuegrupper stå åben lidt oftere, så der kan knyttes bånd på tværs af de 2 grupper.
  • Vi vil lave aktiviteter som: fællessamlinger, fælles/aldersopdelte aktiviteter, tema/projekter på tværs af stuerne etc.
  • Vi mener, at en god overgang fra hjemmet til vuggestuelivet er fundamentet for barnets tryghed og tilknytning. Det enkelte barn skal have en følelse af at blive set og anerkendt, uanset hvilken personlighed det har.

Særligt for Basisgruppen:

  • Vi vil øge børnenes muligheder for at deltage i sociale fællesskaber i børnehaven.
  • Aktiviteter:
    • nogle af basisbørnene deltager i samling i den store børnehave
    • invitere børn fra den store børnehave ned til strukturerede lege
    • benytter den store legeplads
    • invitere børn fra den store børnehave med på ture med basisbørnene 
    • at vi deltager på enkelte planlagte ture med den øvrige børnehave 
    • deltage i Lucia
    • besøg i den store børnehave
    1. Tema-3: Kommunikation og sprog

Mål:

Sproget er vigtig for kommunikation og kontakt med andre mennesker. Vi ønsker at barnet i sin tid i Tryllefløjten bliver god til at forstå og lege med sproget. Både ved sang, fortælling og almindelig kommunikation.  

Vi vil være bevidste om den voksnes betydning for tone og omgangsform. Både ved at vise god tone barn/voksen imellem, men også ved tonen voksen/voksen imellem som et godt eksempel.

Vi har en sprogansvarlig i hver gruppe i Tryllefløjten, som varetager opgaven med at sætte udviklingsmiljøet for sprog i Tryllefløjten på dagsordenen på teammøder, afdelingsmøder og fælles personalemøder.  Ligeledes er det de sprogansvarliges opgave at sprogvurderinger af tosprogede og 3-årige laves og registreres. De sprogansvarlige har møde med leder 1 gang i kvartalet.

Inddrage de 10 sprogstrategier for arbejdet med den sproglige fokus på møder og i hverdag.

Inddrage læsepolitikken for Københavns Kommune i vores overvejelser vedrørende højtlæsning.

Eksempler:

  • 0-3 år: Vi synger sange med fagter til. Sara på 1½ er med på fagternes rækkefølge i sangen og hun er også begyndt at synge med på nogle af ordene. Hun er meget koncentreret omkring sangen og for hver gang vi synger den kan hun den selv mere og mere
  • 3-6 år: Musiske aktiviteter – brug af sang og musik som aktivitet med værdi i sig selv, men i særdeleshed også som nonverbal vej til at styrke verbalt giver sig ofte udtryk i arbejdet med 2-sprogede børn. Ali på 5 år som er en stille dreng danser og svinger og synger højt med når der sættes gang i klaver og trommer

Metoder og aktiviteter.

  • Børnehaven:
    • Vi har et godt fokus på sprogmiljøet i Tryllefløjtens børnehave. Vi har fokus på at lytte og forstå børnenes budskaber. 
    • Vi lægger vægt på med ord og handling at støtte børnenes videre sproglige udvikling. Sproget bruges meget i hverdagen til italesættelse af følelser(spejling) og til kommunikation(samtalen)
    • Historiefortælling er centralt i Tryllefløjtens sprogstimulerende arbejde.
    • På 1. Sal har vi et bibliotek og sprogværksted her er der legetøj og spil samt mapper med diverse sprogmateriale alt fra vurderingsskemaer til inspirationsmateriale for sprogudviklende aktiviteter.
    • Lave små grupper med børn som skal have ekstra ro til at skabe sprog.
    • Brug af dialogisk læsning
    • Styrke samtalen med det enkelte barn ved at tænke på 5 turtagningsprincippet.
    • Bruge skriftsproget aktivt til at tydeliggøre børnenes tanker og behov.
    • Skabe aktiviteter hvor sprog og motorik går hånd i hånd.
  • Vuggestuen:
    • Sproget bruges meget i hverdagen. Vi ser sprogstøttende aktiviteter som en væsentlig opgave for omsorgspersoner for denne aldersgruppe. 
    • Generelt er billedet af sprogmiljøet i vuggestuen højt. Vi italesætter hverdagens små aktiviteter overfor og sammen med børnene. 
    • De voksne arbejder bevidst med ikke at tale hen over hovedet på børnene og samtidig bevare den kollegiale snak som en naturlig del af samværet i vuggestuen som en god arbejdsplads.
    • Brug af Dialogisk læsning.
    • Styrke samtalen med det enkelte barn ved at tænke på 5 turtagningsprincippet.
    • Skabe aktiviteter hvor sprog og motorikgår hånd i hånd.
  • Basisgruppen:
    • Hvad gør vi for at skabe et godt sprogmiljø?
      • Læser højt (for det enkelte barn/mindre gruppe)
      • Synger sange
      • Pecs (Picture exchange communication system)
      • Struktureret legetræning
  • Samarbejde med talepædagog fra Børnecenteret.
    • Hvad gør vi for at gøre sprogmiljøet og de kommunikative færdigheder bedre for det enkelte barn: Nogle børn har et forsinket verbalt talesprog, andre har et meget veludviklet talesprog, men børn med autisme har ofte grundlæggende kommunikative forstyrrelser, ved ikke at kunne aflæse de ikke – verbale signaler. Børnene taler, men ved ikke altid, hvad de skal bruge talen til, og de har svært ved at forstå, hvad andre menneskers intentioner er med de sagte ord og handlinger. 
    • Ord for følelser: Vi er opmærksomme på, at lære barnet at bruge forskellige følelsesudtryk. (”jeg er bange, sur, glad, ked af det osv.”) Men det er vigtigt, for at barnet forstår betydningen, at bruge dem i hverdagssituationer, hvor man kan tale om en følelse hos barnet selv, eller hos personer omkring barnet. ”Jeg kan se du er ked af det” ”Nej, hvor du skælder ud, du er godt nok sur lige nu.” Søren er ked af det, se han græder”
    • Sang og sanglege: De fleste børn er glade for sang og sanglege. Sanglegene indeholder mange gentagelser, som knytter bestemte ord og bevægelser sammen. 
    1. Tema-4: Krop,sanser og bevægelse

Mål: Vi ønsker børnene får en

  • Læring om bevægelse 
  • Læring gennem bevægelse 
  • Læring i bevægelse 

Eksempler:

  • 0-3 år: I vuggestuen kan vi lide at danse til musik. Vi indretter vores grupperum så børnene kan bevæge sig rundt i rummet, kravle op og kravle ned. Vi synger sange med fagter, så bevægelse og ord hænger sammen
  • 3-6 år: Når vi løber stærkt på legepladsen kan vi sammen med den voksne mærke at vi sveder og at vores hjerte banker hurtigt.  Ligeledes bestræber vi os på at låne og bruge gymnastiksal på den tilstødende skole (Byens Skole).
  • Basisgruppen :Vi arbejder med at udvikle børnenes motorik og sanseintegration ved brug af legepladsen, ture i naturen, brug af hængkøje, gynge, rebstige, motorikforløb og løbeture.

Metoder og aktiviteter

  • Motionsdage hvert år for hele Tryllefløjten.
  • Skabe muligheder for lege med bevægelse både inde og ude. 
  • Tænke i møbler som er ergonomiske gode for børnene. Eks: taburetter med fodstøtte og rygstøtte ved særlige behov.
  • Vi har købt forskellige materialer/ting til brug for at motivere til bevægelsesleg.
  • Rum indrettet med redskaber til bevægelsesleg (Tumlesalen, 1. Sal).
  • Lave små motorikforløb sammen med børnene. Lave disse forløb oftere med børn som har motoriske udfordringer.
  • Ideer til mulige aktiviteter
  • Bevægelseslege som f.eks.: kæde-tagfat, fangeleg, samt diverse boldlege. 
  • Rytmisk forløb til musik samt tumlelege
  • Lave en ”bevægelseskuffert” med billeder af bevægelseslege, som børnene kan vælge udfra. 
  • Børnemassage, så børnene kan mærke deres krop
  • Øve at børnene går selv når vi er på ture, i stedet for at tage klapvogne med. 
  • Finde gode legepladser i lokalområdet. der har nogle gode motoriske legemuligheder.  
  • Løbetræning som øger børnenes udholdenhed. 
  • Finmotorikken kan øves ved bl.a. at tage tøjet af og på selv, at tegne/male, lægge puslespil, sætte perler på snor mm.
  • Vi understøtter børnene i deres kropsbevidsthed, ved hjælp af forskellige aktiviteter:
  • kropspuslespil med billeder af børnene
  • Tegne børnenes kroppe på papir og så skal/kan de tegne øjne, næse, mund m.m. på dem
  • Læse bøger om kroppen.     
  • Snakke om forskellige ansigtsmimik og øve dem. (Glad, sur og ked af det)
  • Bruge kompetencepersoner internt eller eksternt til inspiration og vejledning ved børn med særlige motoriske vanskeligheder (t.eks.: ergoterapeut i Skattekisten).
    1. Tema-5: Natur, udeliv og science

Mål:

  • Læring om Mennesket i naturen. Miljø og ressourceforbrug.
  • Læring om smådyr og planter i storbymiljøet
  • Læring om naturfænomener

Eksempler:

  • 0-3 år: Vi går en tur i området en vinterdag – solen begynder at skinne ”Ah sikke en dejlig varm sol” siger den voksne. ”ol” siger barnet. Barnet som går ved siden af kigger på en fugl i træet ”se fugl”. ”Ja, det er en fugl, den siger pip, pip. Den hedder en solsort”
  • 3-6 år: Børnene er på legepladsen. Børnene er opmærksomme på små dyrs færden. De voksne følger børnenes nysgerrighed og henter viden eller fortællinger om dyrene.

Metoder og aktiviteter

  • Bedsteforældreplantedag 1 gang om året for alle grupper
  • Luge ukrudt med børnene og snakke om planter og dyr 
  • Lave mad på bål
  • Se efter dyr under sten og krukker
  • Komme ud og opleve forskellige vejrtyper og naturens gang 
  • Værne om naturen ved at være skraldemænd I naturen
  • Værne om naturens dyr. (vær ‘god ved sneglen).
  • Styrke børnenes lyst til at udforske naturen i naturen.
  • Bruge kompetencepersoner til inspiration(naturvejleder på Kattingeværk)
  • Dyrke udelivet.
  • Gå I skoven. Have et besøgstræ og følge årstidernes gang.
  • Lave naturfaglige forsøg(undersøge forskellige emner. Feks.:vulkanudbrud, vind, sol, lys, lyd, farver, fra haletudse til frø, fra pubbe til sommerfugl, fra frø til plante, fra skrald til jord oma.)
  • Bringe årstidernes forskellighed ind i den daglige samtale.
  • Lege med og i naturen. 
  • Kastanjejagt, historiefortælling mv. alt kan lade sig gøre i det store rum naturen giver os.

Overordnede principper for udeliv i Tryllefløjten

  • Vi tilstræber at børnene i Tryllefløjten kommer ud at lege hver dag.
  • Der vil være dage hvor børnenes sikkerhed sættes højere end princippet for udeleg.
  • Dette ved voldsomme vejrforhold (storm, voldsom regn, sne og frost), manglende personaleressourcer og lys (det er mørkt efter klokken 15 om vinteren)
  • Det er personalet som vurderer om sikkerheden for ude leg er i orden.
  • For de yngste børn i Tryllefløjten kan vejrforholdene virke mere voldsomme end for de ældste børn, vi vil derfor for denne aldersgruppe tilstræbe at komme ud med nogle børn 2-3 gange om ugen i vinterperioden.
  • Turliv:Livet uden for lågen og på tur med sine kammerater er afhængig af voksenhænder. Vi tilstræber at alle børn kommer ud på tur minimum 1 gang om måneden. Børnene vil opleve at turlivet vil udvides fra små ture i nærmiljøet og til lidt længere ture med bus og tog igennem deres tid i Tryllefløjten.
    1. Tema-6: Kultur, æstetik og fællesskab

Mål: Vi vil gerne synliggøre og udvikle

  • Børnenes samværsform
  • Kunstneriske aktiviteter
  • Fortællinger i hverdagen
  • Teatertilbud
  • Mulighed for at møde kreative voksne
  • Mulighed for at møde og deltage i musiske aktiviteter.

Eksempler:

  • 0-3 år: Vi synger ”jeg gik mig over sø og land” (gammel dansk børnesang)
  • 3-6 år:
    • Børnene er med til at fortælle historien om ”De tre bukkebruse”. En voksentager børnene med rundt i lokalet på rejsen med trolden og bukkebruserne.
    • Børnene er i Malerværkstedet og maler på teaterdukker sammen med den voksne. 
    • Børnene optræder med sange for andre børn og deres forældre.
    • Børn spiller selv på instrumenter og udforsker deres egen musikalitet i Bandrummet.

Metoder og aktiviteter

  • Fællessamling for hele Tryllefløjten hver fredag.
  • Besøge Museum med kunstudstillinger
  • Lave egne kunstudstillinger med børnenes kunst
  • Skabe en omgangsform som er almindelig anerkendt i Danmark. Bruge sproget alsidigt. Sige godmorgen og godaften. Kom godt hjem og holde døren for hinanden. Fællesskab omkring mad.
  • Skabe og holde fast i tilbagevendende traditioner. Jul, fastelavn, sommerfest, julefest, afslutningsfest
  • Have gode fødselsdage for børn og voksne.
  • Styrke fællesskabets kultur ved spisning. (Spisning er mere end mad)
  • Videreføre fortællinger og historier.
  • Sang og musik bade til hverdag og til fest. 
  • Tage til omkringliggende kulturelle tilbud I byen. F.eks.: Jazzfestival om sommeren eller besøge en kirke og se/høre et orgel.
  • Lave teater for og med børnene
  • Læse bøger for børnene som har udspring i dansk kultur (eks HC Andersen)
  • Læse bøger for børnene som har udspring i anden kultur end dansk.
    1. Tema-7: Sundhed og hygiejne

Mål: Vi vil skabe muligheder for

  • Læring om hygiejne
  • Læring om sund mad og motion

Eksempler:

  • 0-3 år: Der vaskes hænder før et måltid.
  • 3-6 år: Børnene vasker hænder før spisning, efter toiletbesøg og generelt når de er beskidte.

”Hov” siger den voksen til et barn det kommer forbi ”Du skal lige pudse din næse” Den voksne sørger for at næsen bliver tørret. Målet er: at barnet selv mærker og husker at det skal have pudset næse.

Metoder og aktiviteter

  • Hygiejne: Vi lærer børnene at vaske hænder før mad og efter toiletbesøg. Vi tilstræber at børnene vasker hænder når de møder i institutionen om morgenen.
  • Sundhed: Vi har fuld forplejning med 90 % økologisk mad. Maden er lavet af personale med kompetence for den rette sammensætning af kost samt en bevidsthed om at det har betydning hvordan maden ser ud og serveres.
    • Børnene spiser i mindre grupper med 1 voksen, hvor der er tid til fordybende snakke om maden og om andre emner der dukker op.
    • Maden er serveret i skåle og på fade som børnene selv kan tage fra. Dette giver ved den voksnes hjælp barnet både motoriske, intellektuelle og sociale færdigheder. 
    • Det pædagogiske personale spiser et pædagogisk måltid af den samme mad som børnene får.
  • Vi tilstræber at børnene kommer ud hver dag (se i øvrigt Tryllefløjtens politik for udeliv)
  • Sygdom: Vi prøver at forebygge sygdom ved: opmærksomhed på god rengøring, god dialog med forældrene omkring syge børn, udluftning af lokalerne mindst 2 gange dagligt, låg på skraldespande med madaffald, holder borde rene før og efter spisning, vaske legetøj, vaske sengetøj, opfordrer forældrene til at børnene vasker hænder ved dagens start, lærer børnene om wc hygiejne/rutiner ved brug af wc. 

Tryllefløjtens sukkerpolitik

  • Mad der serveres i Tryllefløjten følger generelt anbefalingerne fra sundheds- og fødevarestyrelsen i den nyeste udgave af ”Anbefalinger for Den Danske Institutionskost”.
  • Til den daglige frokost til børnene tænkes der over at indkøbene signalerer sund mad. Til påske- og julefrokost, serverer vi mere for disse højtider, traditionel mad for børnene. De præsenteres f.eks. for karrysild og andebryst dog stadig med grøntsager til.
  • Vi kommer ikke sukker på havregrøden eller serverer honning om morgenen.
  • Saftevand drikkes i meget små mængder. Dette foregår til fest og meget varme sommerdage. Vi serverer ikke saft til fødselsdage. Der serveres vand eller mælk til fødselsdage.

Børnenes fødselsdage

  • Det er barnets dag. Dagen, hvor det er i centrum for ekstra opmærksomhed. Vi holder meget af at holde fødselsdag.  Som regel holder vi fødselsdag om eftermiddagen ved frugttid, fødselsdagsbarnet må gerne enten tage kage, is eller frugt med til fælles hygge i gruppen. 
  • Vi vil opfordre til, at forældrene tænker i sund hyggespise.
  • Vi vil ikke have slik og slikposer til fødselsdage. Så vi siger pænt nej tak, hvis de er lavet alligevel.
  • Det vigtigste ved fødselsdagene er hyggeligt samvær, lidt spise, sange og hurraråb for den som har fødselsdag. 
  • forældrene er altid velkomne til at deltage i barnets fødselsdag. 
  1. Overgange

Af hensyn til barnets tryghed ved overgange til, i og fra institutionen inddrages forældrene mest muligt i dette arbejde. 

  1. Fra hjem til vuggestue/børnehave/basisgruppe

Forældrene får tilsendt et velkomstbrev hvori der er et forslag til indkøringsperiode til det nye miljø. 

    1. Fra Tryllefløjtens vuggestue til småbørnsgruppen

Personale fra vuggestuen samarbejder med forældre og personale fra småbørnsgruppen om en så blid overgang som muligt. Personale fra vuggestuen, småbørnsgruppen samt forældre arrangerer et møde, hvilket indeholder en snak om hvordan barnet er i dagligdagen i vuggestuen og om hvordan indkøringen kommer til at foregå. Derudover er barnet på besøg i småbørnsgruppen så ofte det kan lade sig gøre inden barnet overflyttes.

I vuggestuen får barnet sin egen ”barnets mappe” med billeder og små historier som følger barnet igennem sin tid i Tryllefløjten. 

    1. Fra Tryllefløjtens småbørnsgruppen i børnehaven til den ”store” børnehave

Småbørnsgruppen som et særligt overgangstilbud til de helt små i børnehaven.

Målet er at overgangen fra vuggestuen til småbørnsgruppen i Tryllefløjten skal være så gnidningsfrit som muligt. Barnet skal opnå tillid og kontakt til nære voksne og kammerater. Barnet skal lære at færdes i børnehaven og lære alt det som er der er særligt ved at gå der. 

Det er voksenteamet i denne gruppes opgave at sørge for at barnet får muligheder med at stifte bekendtskab med resten af børnehavens struktur.

Dette gøres blandt andet ved at småbørnsgruppen deltager i fredagssamling for hele børnehaven. 

Børnene inddrages i overflytningen. Barnet er selv med til at flytte sine ting med op til sin nye plads. Husk at: Billede af barnet fra græshoppegruppen flyttes med op. Barnets mappe flyttes med op

Børnene kender resten af børnehaven ved sin daglige gang i huset og på legepladsen.

De voksne fra børnehaven (Ønskeøen/Mælkevejen) ”besøger” småbørnsgruppen før nystart.

Forældrene orienteres mundtligt at det er ved at være tid for overflytning. Der arrangeres eventuelt et overflytningsmøde, hvis parterne finder det nødvendigt. Overflytningen skulle gerne opleves som naturlig, da barnet kender resten af huset. Forældrene kan opfordres til at have korte dage i starten. De behøver ikke nødvendigvis være der.

Der er udpeget en konkret omsorgsperson for hver overflytning med ansvar for at samarbejde omkring overflytningen så den foregår så gnidningsfrit som muligt. Konkrete opgaver:

  • Inviterer ind til overleveringsmøde
  • Daglig kommunikation om hele huset omkring overflytning
  • Positiv italesættelse af overflytning og resten af børnehavens liv. Gøde jorden for de bekymrede forældre
    1. Fra Tryllefløjtens ældste børnehavegruppe til skole

Læs også afsnittet om “sammenhæng til børnehaveklassen.

I Tryllefløjtens storebørnsgruppe “Astronauterne” arbejder vi målrettet med at gøre børnene klar til både SFO og skole. Dette betyder i praksis, at vi gennem projekter, daglige rutiner og leg skaber rum for at børnene, med deres forskellige personligheder og forudsætninger, øver sig på følgende:

  1. 11.4.1.SFO-Parat
  • Gennem Tydelig pædagogisk indretning inviterer vi børnene til rolle-leg (Måne-cafeen), konstruktions-leg og spil (Natur-planeten), kreative værkstedsaktiviteter (Verdensrummet) og band-sammenspil (Månen). Her udover har børnene direkte adgang til vores lille legeplads, hvor de har mulighed for bl.a. at lege bevægelses-lege og få en praksisforståelse for blomster og planter.

Alle disse aktiviteter med divagerende voksenstøtte og -deltagelse alt efter de enkelte børns behov og med en tydelig rammesætning for brugen af rummene, samt italesætning af samværds-kulturen i gruppen. Her igennem giver vi børnene  mulighed for at agere med større og større selvstændighed og ansvarlighed i forhold til sig selv og hinanden og udvikle sig med udgangspunkt i de 6 læreplanstemaer. 

  • Vi giver børnene mulighed for at øve sig på at holde orden i egen garderobe og at blive selvhjulpen i forhold til tøj, toiletbesøg mm. Vi lader børnene binde deres hjemme- og børnehaveverdner sammen ved mulighed for at tage eget legetøj med hver dag. Dette muliggør at børnene arbejder med at passe på deres eget og hinandens legetøj, lægger det på plads i skuffen eller i garderoben efter brug og øver sig på følelsesmæssigt at håndtere, hvis det bliver væk eller går i stykker. 
  • Vi opfordrer forældrene til at bakke op om børnenes ønsker om legeaftaler udenfor børnehaven ved i praksis at have en forældre-telefonliste i børnenes garderobe, hvor forældrene kan skrive sig på, så det bliver nemmere - en mulighed langt de fleste forældre benytter sig af. 

Vi arbejder gennem alle de ovenover nævnte aktiviteter med børnenes konflikthåndtering; at sige til og fra, lytte til hinanden og indgå lege-kompromisser, samt at hente voksen-hjælp. Alt dette som en parat-gøring til SFO og frikvarter. 

      1. 11.4.2.Skole-parat

Igennem projekterne i “Verdensrummet” arbejder vi på følgende 4 niveauer med udgangspunkt i alle læreplans-temaerne.

1) På plenum i det store gruppefællesskab (ca.22 børn) med at række hånden op, give sin mening til kende, vente på tur, samt at give plads til hinandens forskellige personligheder og behov. Dette indenfor tydeligt genkendelige rammer, der hver dag begynder på samme måde med uge-dag, dato og måned.

2) I den faste spisegruppe (7-8- børn og 1 voksen) arbejder vi med tegne-refleksion, bogstavs- og sprogarbejde, samt med at det enkelte barn holder orden i egen mappe og skuffe. Her med en større mulighed for samtale ved bordet, samt voksenstøtte til det enkelte barn.

3) Alle børn gar krav på voksen-nærvær og alle får det. Hvert barn har forskellige udgangspunkt for skole og SFO og de børn, der er særligt udfordrede får, så vidt det er muligt, dette i en særlig grad - nogle gange 1 voksen med 1 barn, der så spreder sig ud til en aktivitet med flere børn. 

4) At stå frem for alle i Tryllefløjten er en mulighed vi i storebørnsgruppen aktivt gør brug af til vores ugentlige fredagssamlinger for alle børn og voksne i huset. I “Verdensrummet” har vi en stærkt solideres sang- og musik-kultur, der udmønter sig på et væld af måder. En af pædagogerne skriver ofte sange i samarbejde med børnene om de emner, vi arbejder med i gruppen og det, der optager børnene. Disse sange giver hvert barn en tydelig plads i fællesskabet gennem tekstarbejde, bandsammenspil til sangene, eller det at synge for i mikrofon. Dette giver børnene en unik mulighed for at blive set og agere i deres eget fællesskab, samt i fællesskab og på egen hånd at stå frem til fredagssamlingerne med stemme og musisk ageren.  Alt dette med en stærk både musisk og personlig opbakning og støtte fra de voksne, så børnene får mulighed for at stå frem og lade sig høre - en kvalitet i sig selv og en vigtig kompetence i forhold til skolelivet i al almindelighed. 

      1. 11.4.3.Forældresamarbejdet

Alle disse udviklingsområder i et børneliv forudsættes af et godt og stærkt samarbejde mellem pædagoger og forældre. Udover de daglige samtaler gives der mulighed for at lave samtale-aftaler efter behov, samt netværkssamtaler, hvor datter giver mening, for at støtte det enkelte barn. 

I oktober afholdes 5 års vurderings-forældresamtaler, inden skoleindskrivningen i november, hvor vi samtaler om, hvordan vi i tiden op til SFO- og skole-start kan støtte det enkelte barns udvikling, samt evtuelle overvejelser om udsat skolestart eller planlægningen af overførselssamtaler med personalet i SFO og skole, hvor dette giver mening. 

I foråret afholdes et storebørns-forældremøde for både nuværende og nye forældre, (da vi afgiver børn til SFO’er fra april til august). Her taler vi om, hvordan vi i praksis arbejder med overgangene for både gamle og nye børn i storebørnsgruppen, så både pædagoger og forældre sammen kan give børnene de bedste muligheder for at få en god SFO- og skolestart.

    1. Særligt for basisgruppen

Børn som er i basisgruppen visiteres til skole efter indstilling fra psykologen fra børnecenteret i København.  

  1. Demokrati i børnehøjde

Mål

  • At børnene lærer demokratiske processer at kende
  • At børnene oplever, at de er en del af et fællesskab.
  • Demokrati i børnehøjde og de voksnes definitionsmagt er væsentlige faktorer i forhold til anerkendelse af børn som ligeværdige mennesker (se Error: Reference source not found). 

Metoder og aktiviteter

  • Skabe demokratiske processer. F.eks. om temaet til sommerfesten eller om hvordan skal indbydelsen til plantedagen se ud.
  • Inddrage børn i hverdagsaktiviteter F.eks. afhentning af mad, bord- dækning og afrydning
  • Inddrage børnene i dokumentation F.eks ved tilblivelse af det ugentlige nyhedsbrev, valg af fotos til at beskrive en begivenhed.





  1. Pædagogiske metoder til brug for udvikling og evaluering af den pædagogiske praksis

De nedenstående metoder er et udvalg af mulige metoder som er i spil i Tryllefløjtens brug af refleksions- og udviklingsmetoder.

  • Tegn på læring
  • SIP modellen
  • Aktionslæring
  • Den narrative metode – praksis fortællinger.
  • Spejling
  • TOPI
  • Vækstmodellen
  1. Pædagogisk dokumentation

I 2014 så vi på vores dokumentation for det pædagogiske arbejde. Vi fandt frem til følgende emner:

  • Læreplanen
  • Projektbeskrivelser og disses evalueringer
  • Ugentlige nyhedsmails
  • Fotos af processen
  • Fortællinger i hverdagen. Tavler og bøger i grupperne
  • Hjemmesiden
  • Barnets mappe
  • Inddragelse af lokalsamfundet.
    • Lokale legepladser anvendes
    • lokale kulturtilbud. Teater lokalt.
    • Lokale skoler og institutioner…
    • ture I nærområdet.
  1. Godkendelse

For godkendelse af læreplanen for 2020 og 2021, per den _____ / ______ - 2019


Bestyrelsens formand: _______________


Institutionens leder: Lise Garbers


Bilag 1 - Forældrebidrag tanker i bestyrelsen

Tanker og ideer til forældrebidrag, som kan frigøre hænder og tid til nærvær  og omsorg til børnene i Tryllefløjten ( er ikke nedskrevet i prioriteret rækkefølge)

  1. Fester i Tryllefløjten (stå til ansvar for de praktiske opgaver som forplejning, pynt, andre praktiske opgaver). Forældrene inviterer til fest.
  2. Fejning af legepladserne ( enten 1 gang om ugen eller 1 gang hver anden ugen….kan gøres i weekenden).
  3. Rensning af tagrender en gang årligt
  4. Tjekke og evt. tømme sandposer  i kloak (kan gøres sammen med fejning)
  5. Daglige praktiske opgaver ( Lukke institutionen: fejning og opvask om eftermiddagen – bare engang imellem...når du alligevel er der)
  6. Holde orden i barnets gaderobe. Tag tilpas mængde tøj med til alt slags vejr. Efterkomme de små huskesedler om diverse fra de ansatte.
  7. Læse nyhedsbreve
  8. Komme med børnene inden samlingen, så de kan være med fra start...og de ansatteikke står med grædende børn  eller børn de skal vinke farvel med samtidig med at de kal håndtere en gruppe børns læring i en samlingsstund.
  9. Melde ferie og fridage i god tid via KBH forældre. 
  10. Alle børn har ret til  mindst 3 ugers  sammenhængende ferie om året. Ferie giver energi og overskud.
  11. Tænke på at de ansatte prioriterer(i prioriteret rækkefølge): gode kolleger, forældreopbakning og god ledelse, som kendetegn for en god arbejdsplads.
  12. Fra personalegruppen:
  13. Ressourcebank i forældregruppen – hvem kan byde ind med hvad?
  14. Tjenestebank i forældregruppen: Arbejdsopgaver som hver husstand forpligtiger sig til at tage sig af.


Bilag 2 - Tanker om udvidet forældresamarbejde

Oplæg til bestyrelsesmøde 19.september 2019 vedr. det udvidede forældresamarbejde i Tryllefløjten. 

Her følger de forslag til udvidet samarbejde mellem institutionen og forældregruppen. Forslagene er delt op i hhv. opgaver, der primært ligger på forældregruppen og de forældre, der sidder i bestyrelsen, og de opgaver, som Tryllefløjtens ledelse og personale primært skal stå for. Det understreges, at der vil være overlap mellem de to gruppers opgaver, så det skal ikke opfattes som en rigid opdeling. 

Arbejdsgruppe: Thomas, Jeanette, Linnea og Kirstine


Forældregruppen og bestyrelsens forældremedlemmer 

Institutionen Tryllefløjten (ledelse og personale)

Hente-kaffe, fx 2-4 gange årligt pr. stue. 

Fernisering på stuerne efter afsluttede projekter. Kunne f.eks. kombineres med hentekaffe. 

En model, hvor forældre melder sig til at deltage i fx ture ud af huset og andre aktiviteter, der kræver flere hænder. Her skal afklares, hvad forældre må og ikke må! 

Nyhedsbrevene udformes efter en mere ensartet model end for nuværende (ugen der gik, ugen der kommer etc.). Skal indeholde billeder.  

Digitalt spørgeskema: forældretilfredshedsundersøgelse, som f.eks. kan handle om forældreinddragelse og graden heraf. 

Kan også efterfølgende måle implementering af tiltag – hvad er der behov for? 


Bruge væggene på stuerne mere systematisk: hvad har vi lavet og hvad skal vi? 

Det skal forældrene så gøres opmærksomme på!

Piktogrammer. 


Trivselsforældre efter samme model som i skolerne. 

Håndbog, der udleveres til alle nye forældre: hvad gør vi i Tryllefløjten? 

Månedens forældresamarbejde-indslag (gode råd til hvordan …) 

Hjemmeside skal opdateres og skal indeholde opdateret info til forældre og dokumenter forældre kan bruge. 

Arbejdsdag med f.eks. rengøring – to gange årligt (kunne køre efter model fra Byens Skole, hvor man melder sig efter sommerferien på noget i løbet af året)

Genbrug/klimabevidsthed som pædagogisk fokuspunkt og tiltag – noget som forældrene tilsvarende kan inddrages i. 

Forældre opfordres til at foreslå steder i lokalmiljøet, som institutionen kan benytte sig af. Evt. besøg i lokalområdet, som forældre arrangerer. 

Biblioteket, Teater V, uddannelsessteder, kulturhus etc. Kunne trække på forældrene i form af ledsagelse på ture. 

Man kan overveje at melde en stue som forsøgskaniner for noget nyt legetøj etc. 

En tanke: pædagogerne laver dokumentation om ”tidsforbrug på dokumentation” – som et argument for øget forældreinddragelse…  

Forældre som integreret del af årsemnet - forældre viser noget frem, som har relevans for årsemnet – på alle stuer / i alle grupper. 


Legetøj doneres til institutionen – som opfordring til forældre – det skal styres, så vi ikke drukner i mere eller mindre ubrugeligt legetøj. 

Økonomisk støtte i form af indsamlinger, loppe


Bestyrelsen melder ud om tiltag




Gå til kommunens hjemmeside
Vis kort
Tryllefløjten | August Wimmersvej 2 | 2500 Valby  | 36440906  | ligarb@buf.kk.dk
Gør denne side til din startside